Udmærkelse i Acoplastic  

  

Vor Værkfører Finn Jensen er d. 11. juni 2010 af Hendes Majestæt Dronningen blevet tildelt

"Den kongelige belønningsmedalje med krone" i anledning af sine 40 år i virksomheden.

 

Begivenheden blev markeret internt i virksomheden d. 30.7.2010.

 

Ejvind Nyholm Nielsen

 

Adm. direktør   

 

 

 

Acoplastic A/S 40 år 

 

15.11.1969 - 15.11.2009

 

Acoplastic A/S har d. 15.11.2009 eksisteret i 40 år. Gennem alle årene har virksomhedens

kernekompetence været fremstilling og bearbejdning af komplekse emner i PTFE og andre

High Tech materialer. Produkterne afsættes til et stort udvalg af Danske og udenlandske

virksomheder indenfor eksempelvis instrumentering, food, medicinal samt den almene

industri.

 

Under hele denne periode er det lykkedes at fastholde og udvikle virksomhedens mange

ansatte, der efter købet at Danish Poly-Cut i år 2008, nu tæller ca. 35 personer. Det er

særligt glædeligt at konstatere, at der fortsat er personer ansat i virksomheden der har

været med fra starten for 40 år siden.

 

Virksomheden har indtil for ca. 10 år siden været ejet og drevet af fabrikant Kjeld Petersen

indtil dennes død. Virksomheden blev herefter etableret som et fondsejet selskab og ejes 

således i dag 100% af denne selvejende fond.

 

Begivenheden markeres internt i virksomheden. 

 

Ejvind Nyholm Nielsen

 

Adm. Direktør

 

 

 

Værkfører Finn Jensen fejrer 40 års jubilæum

 

1. august 2009 fejrer vi, at værkfører Finn Jensen har været ansat i Acoplastic A/S

siden 1969.  Finn har gennem disse 40 år bidraget med sin store faglige viden og har

altid været et godt eksempel for vore yngre medarbejdere. Han har med største flid

varetaget virksomhedens interesser på en måde, der tjener til stor ros og anerkendelse.

 

Finn har ydet en helt enestående indsats for vores virksomhed, som kom til fylde hele

hans voksne arbejdsliv.

 

Vi ønsker Finn tillykke med jubilæet.

 

  

Danish Poly-Cut ApS

 

Det er os en glæde at kunne meddele at vi pr. 1. Oktober 2008 har købt samtlige forretningsmæssige aktiviteter i virksomhede Danish Poly-Cut ApS, herunder produktionsapparatet. Læs udsendt information.

 

 

ML-prisen 2008 til Kenneth Allan Petersen

 

I forbindelse med sin uddannelse til industriteknikker, maskin hos Acoplastic, modtog Kenneth Allan Petersen ML-prisen i bronze. Metalindustriens lærlingepris gives til de ca. 1% bedste lærlinge i en årgang. 

I år var der ca. 130 lærlinge der fik karakteren 12 ved svendeprøven og af dem fik 38 medalje i enten bronze, sølv eller guld. Medaljeoverrækkelsen foregik ved et festligt arrangement i Den Sorte Diamant.

Se diplomet her

 

Opdatering af maskinpark

 

Acoplastic A/S har indenfor de sidste 6 måneder udvidet maskinparken med 4 nye maskiner.

 

Til vores fræseafdeling er der indkøbt 2 stk. CNC bearbejdningscentre, HAAS VF-2 DHE. Til vores

drejeafdeling er der indkøbt 1 stk. CNC drejebænk HAAS SL-30 TBHE, med en boring på Ø102 mm.

 

Vi har samtidig udvidet vores kvalitetsafdeling med en DeMeet 404 Combo optisk målemaskine, der

kan opmåle enmer op til 400x400mm.

 

Alle disse investeringer er naturligvis med til at øge vores kapacitet - og i sidste ende give vores

kunder en bedre service.

 

Kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001:2000
er nu fuldt implementeret 
 

Vi er stolte af at have implementeret TQ Link fra Teknologisk Institut. Dette Kvalitetsstyringssystem 
har vi samtidigt udvidet med flere moduler således at vi har fået et egentligt ledelsessystem på vor
Intranet platform. 
 
Kvalitetledelsessystemet på en Intranet platform giver mange fordele. Eksempelvis får vi et fuldt
dynamisk system der er tilgængeligt for alle i virksomheden samt at evt. forbedringer/ændringer sker
med øjeblikkelig virkning.
 
Dancert har stået for den officielle del af certificeringen - og vi er tildelt Certifikat nr. A239.
 
Ejvind Nyholm Nielsen
Direktør
 

Link til Certifikatet

 

Certificeringsorgan er nu valgt.

 

Den forestående certificering af vores kvalitetsstyringssystem og ledelsessystem TQ Link fra Teknologisk Institut er nu tæt på at være en realitet. I vore evige bestræbelser på at få det absolutte bedste ud af vore anvendte resurser og med højeste Output af kvalitet, har vi derfor valgt Dancert som certificeringsorgan.

 

Dancert er en selvstændig enhed under Teknologisk Institut. Dancert er specialiseret i at udføre certificering med udgangspunkt i et indgående kendskab til virksomhedernes produkter og processer. Dancert er dannet ved at samle Teknologisk Instituts kompetencer fra certificeringsordningerne samt fra kontrolordningerne inden for beton, murværk, cement, træ og byggekomponenter og endelig kompetencerne fra Teknologisk Instituts opgaver med udvikling og prøvning af materialer.

 

Nyt i vores PTFE Produktion (Moulding afdeling)

 

Vi er netop ved at indkøre en ny blander til vores PTFE Moulding afdeling. Denne blander vil øge blandings kapacitet af vores ”PTFE compounds” – og samtidig medvirke til en stigende fleksibilitet i vores interne blanding af vores mere end 250 opskrifter


 

Opgradering af maskinpark 2

 

Med indkøbet af en ny Okuma LB 300-M Space Turn, med super styring (OSP- P200L) har vi valgt at øge kapaciteten i vores ubemandede afdeling. Investeringen har uden tvivl båret frugt – og allerede nu ser vi en øget effektivitet på 8-12%. De løbende investeringer i vores maskinpark skal ses som en del af vores langsigtede strategi om at forblive fleksible og konkurrencedygtige. Med de nævnte indkøb viser vi med al tydelighed at vores fokus er på produkt-kvalitet, krav-specifikation, omkostninger og leveringssikkerhed.


 

Opgradering af maskinpark 1

 

Acoplastic har netop investeret i 2 nye maskiner til vores i forvejen omfangsrige dreje-afdeling. Valget er faldet på 2 stk. Kia 450 hit. De primære årsager til indkøbene skal findes i ønsket om større fleksibilitet omkring valget af udgangsmateriale, samt hastigheden og kvaliteten hvormed vi kan bearbejde emnerne. Strategien bag indkøbet er at vi i Acoplastic fortsat vil levere emner der lever op til vore kunders stigende kvalitetskrav, samtidig med at vi kan forblive konkurrence-dygtige og kan imødekomme kravspecifikationerne.


 

Ny miljøgodkendelse

 

I Acoplastic's bestræbelser på at imødekomme de stigende miljø- og certificerings krav, er det med fornøjelse at vi kan informere om at vores ACoflon 100, virgin PTFE, netop er blevet godkendt i henhold til WRAS (Water regulations Advisory Scheme). ACoflon 100, som er en af vores mere end 250 forskellige recepter på PTFE, har gennemgået den omfangsrige testning under meget kontrollerede forhold ved INTERTEK i England. Testningen dækker både brug i koldt og varmt vand.
 

Acoplastic samarbejder med idrætten.

 

Acoplastic A/S har netop tegnet et 2-årigt sponsorat af Elite 3000, Helsingør A/S. Elite 3000´s primære målsætning er at støtte idrætten i Helsingør kommune; dette gøres ved mange tiltag i form af direkte økonomisk støtte, udbygning og vedligeholdelse af faciliteter, samt udvikling af aktive og trænere. Elite 3000 har tillige flere overbygninger der går på at samle bredden af idrætten i Nordsjælland.
 
Acoplastic vil med dette sponsorat signalere at vi støtter og bakker op om idrætten – ikke bare i Helsingør, men hele Nordsjælland.
 
Se mere på: www.elite3000.dk