PTFE og andre unikke materialer
Vi bearbejder primært emner fremstillet i PTFE (polytetrafluorethylen) samt moderne HighTech plastmaterialer. Materialer, der ikke tillader udelukkende brug af metaldele, eller hvor der er ekstremt store krav til materialets egenskaber og resistens. For eksempel inden for maskinindustrien, medicinalvare- og levnedsmiddelindustrien.
CNC bearbejdning sikrer præcise tolerancer
Acoplastic A/S har en moderne og alsidig maskinpark. Maskinparken indeholder de nyeste typer af CNC-styrede maskiner og robotter, som sikrer præcise tolerancer, overflader, kvalitet samt effektive driftforhold til fremstilling af prototyper, små og store styk- serier.
Ekstremt små tolerancer og fine overflader
+/- 22 µm og Ra<0,8 er en del af vores hverdag. Og det er netop disse tolerancekrav der gør, at Acoplastic også er på forkant, når det for eksempel drejer sig om maskindele, pakninger og bøsninger i større serier. Bearbejdning af emnerne finder sted i vores højteknologiske maskinpark, som sikrer de optimale overflader og unikke tolerancer.
Maskindele til f.eks.
Afdækninger, beskyttelsesrør, bælg, bøsninger, dyser, foringer, glidebånd, isolatorer, kugler, ledningsholdere, lejer, membraner, o-ringe, pakninger, PTFE slanger, skiver, teflon belægning, tætninger, ventilsæder og hvad du ellers har brug for?
Herudover produceres PTFE smørepasta efter opgave. |